Evaluering

Marselisborgs ry er "Det snobbede gymnasium", hvilket var en af mine bekymringer, da jeg startede. Ikke kun skolen har et ry, men selve studieretningerne har også. Es er ”slacker” linjen. Derudover havde jeg høje forventninger til det faglige niveau og lektiemængden, da det efter rygterne skulle være hårdt. Mon det nu også ville vise sig at være sandt?

D. 10 august 2015 var første skoledag for alle 1.g’ere på Marselisborg gymnasium. Spændte og forhåbningsfulde nye elever samledes kl.12 i den nye kantine, hvor den daværende rektor Arvid bød velkommen. Herefter fordelte de 10 nyoprettede 1.g klasser sig ud i de forskellige lokaler på skolen. Dette var her vi første gang samledes som en klasse –som 1.es. To timer gik, vi havde fri igen, og jeg forlod skolen med en skuffet følelse. Jeg havde haft højere forventninger til dagen og følte nåede ikke at danne et indtryk af klassen. I pausen var stemningen halv akavet, drengene og pigerne var adskilt, og man kunne mærke hvor meget folk prøvede. Vendingen ”Nå, hvilken skole kommer du så fra?” blev brugt gevaldigt. Vi lagde hårdt ud med faget AP –almen sprogforståelse og en afsluttende eksamen dertil. Vi har været på introtur og blev rystet godt og grundigt sammen under primitive forhold og utilregneligt vejr. Vi havde en fed forfest og for nogle et succesfuldt sutsold –for mig knapt så godt, da jeg tabte min mobil i toilettet. Vi har været til fredags –og musikcaféer, haft NV, AT og vi er så småt ved der, hvor vi kan begynde at tælle dagene til læseferien.

Otte måneder har passeret siden d.10 august, og der er blot seks uger til, at vi har læseferie. Det synes jeg umiddelbart lyder som lang tid, men når jeg ser tilbage på min gymnasietid, er tiden fløjet afsted. Forventningerne og forhåbningerne fra først på året er ikke alle blevet indfriet. Mange ting ville jeg ønske, at jeg kunne berolige mit daværende jeg med:

1) Det faglige niveau skal du ikke bekymre dig om, såfremt at du følger med i timerne og laver lektierne. Det er til tider hårdt, men det er til at overkomme –tag det som en udfordring.

2) Bare fordi man går på Marselisborg, er det ikke ens betydende med, at du skal gå i mærketøj og være omgivet af snobber.

3) Førstehåndsindtrykket er ikke altafgørende for hvordan dit forhold til person bliver. Du skal heller ikke blive skræmt af dine kommende klassekammeraters profilbilleder (Albert). De er alle skønne. Nogle vil komme og nogle vil gå, men du er landet i en god klasse.

4) Du må nok erkende, at es er en slacker linje, og dette vil blive bekræftet, efter du hører spørgeskemaets resultater, hvor størstedelen af es-elever ikke dyrker sport, fordi de føler sig umotiverede.

Gymnasielivet har alt i alt været en fest fyldt med dejlige mennesker. Aldrig en weekend uden sjov, og jeg ser frem til at tilbringe sommeren med min klassekammerater, som allerede betyder alverden for mig, og derefter til 2.g og endnu et nyt spændende år.

- Sofie

Blogging

Da vi startede i 1g, blev vi i 1es introduceret til blogging, som en træning i essaygenren. Vi oprettede en fælles blog, hvor vi skiftevis skulle uploade et indlæg med hensigt på et emne, der var relevant for klassen. På hver time ville man så komme med kritik og feedback til den enkelte tekst, og den som skrev bloggen. Ved hjælp af dette ville vi hver især udvikle vores egne skrivefærdigheder, til når vi selv skulle skrive et indlæg, og senere hen lave afleveringer omhandlende essays. I slutningen af skoleåret var målet at ende ud i en blog, hvor alle havde bidraget med et indlæg som man til hver en tid ville kunne gå tilbage og læse.

Da vi begyndte på blogindlæggende var indholdet mere fokuseret på forskellen fra gymnasiet og henholdsvis efterskole, 10. Klasse eller folkeskole. De første blogs handlede derfor også om den første eksamen, introaften, frikvarterene og de ekstra lektier og afleveringer vi blev tildelt. Med tiden hvor indlæggende blev flere, blev det også sværere at lave et nyt indlæg. Samtidig med at man var en af dem som startede ud med at skrive blogs, så var det også sværere at vide hvad der blev forventet til ens indlæg. Som sagt kunne man med tiden finde inspiration i de ældre indlæg, og ved den feedback der var givet på klassen, kunne man bruge den til at skrive sin egen blog, med hensigt på at fremvise et nyt og relevant emne.

Alle i klassen har haft deres egne præg på indlæggende, og jeg føler at det er kommet til udtryk gennem deres blogs. Imens nogen fokuserede på et mere informativt blogindlæg, så har vi også læst indlæg med flere personlige træk, og med fokus på afsenderens tanker. Sammenhængen mellem indlæggende og personerne i klassen, kan jeg se på de forskellige skrivemåder, emnerne der blev valgt og hvordan de forskellige greb deres emne an. Det gav et indblik på folks skrivestil, udover at man også fik inspiration til sin egen blog. Ved at et år nu snart er gået, kan man følge vores udvikling som klasse gennem blogindlæggende, som en form for tidslinje.

Jeg ser blogindlæggende som værende en anderledes måde at skrive på. Det har været en opgave med nogle krav man skulle følge, men samtidig har det været mere åbent for ens egne input. Man har altså selv kunne vælge den grænse der skulle være for ens blog, og om den skulle være mere performativ og uformel, eller om den derimod skulle være mere fortællende og knap så personlig. Det har i hvert fald givet mig mulighed for at se mere af den enkelte person, og hvad de valgte at lægge vægt på.

Nu hvor vi næsten er nået til slutningen på 1g og dette skoleår, har vi samtidig færdiggjort blogforløbet omhandlende vores egen 1es blog. Det har været en længerevarende opgave, som vi sammen har skulle bidrage til og er nu endt ud i over 20 forskellige blogindlæg. Vi har haft muligheden for at fortælle om vores hverdag, for det meste en fælles oplevelse for klassen, og have sin egen tilgang til emnet. Selvom det kan være grænseoverskridende at høre klassen give kritik, er jeg også sikker på det har givet mulighed for faglig udvikling hvor det ikke kun er læreren der giver feedback. Vi er nu sammen endt ud i en blog fyldt med indlæg, fra forskellige personer med forskellige emner og synvinkler, som vi altid kan gå tilbage og læse for inspiration, men også læse som minder fra tiden i 1g.

Rebecca

Grønnes blog

Et mindre break

At have påskeferie har været befriende, og at slippe for gymnasium i lidt over en uge har jeg i hvert fald nydt godt af. Lige meget om man har brugt sin ferie på at skulle rejse, holde påskefrokost, i byen eller bare slappe af, tror jeg at enhver gymnasie elev har været glad for en uge uden nogle skole og stress. Dog har man aldrig rigtig ferie i gymnasiet.

Vi har haft flere afleveringer for i ferien hvilket forhåbentligt ikke kommer bag på nogen da vi trods alt går i gymnasiet, hvor de fleste burde have set den komme. Der er blandet stemning blandt vores lærere når man fortæller at man har haft aflevering for i ferien. Nogle mener at det er elevernes eneste fri rum imens at andre mener at det er der hvor deres elever har bedst tid. Jeg har hørt om flere elever på skolen der har haft problemer med at skulle aflevere imens at de har være på skiferie og derigennem har fået skriftligt fravær. Hvilket selvfølgelig kan beskrives som unfair da de trods alt har ferie.  

At få en hel uge til at gøre som man har lyst tror jeg hjælper enormt mange på de fleste uddannelser. Det giver en lov til at få tankerne væk fra lektier og karaktere, og giver folk lov til at være lidt sociale og bryde deres hverdagens rammer.

Personligt føler jeg at ferien har været alt for kort og at jeg nok godt kunne bruge en måned eller to mere. Selvom jeg af ferien er blevet mere motiveret til at holde fokus i timerne af at være væk, tror jeg at det hjælper at få en lille pause en gang imellem. Man kan i hvert fald mærke på elever som er vendt tilbage fra en ferie ofte har en langt større motivation til at skulle følge med.

Jeg ser allerede nu enormt meget frem til både at skulle have sommerferie og endda læseferie bare for at kunne tage det roligt og skulle stå op så fandens tidligt.

-       Rasmus Grønne