Gymnasiet handler ikke kun om 12-taller

Gymnasiet handler ikke kun om 12-taller

Man læser tit om 12-tals pigerne der går ned med stress og depression, fordi de har for høje forventninger til sig selv. Man hører ofte om piger og drenge, der får 12-taller gang på gang, men stadig ikke helt er tilfredse. Man ved at alle gerne vil have gode karakter, så de kan blive lige hvad de har lyst til, i fremtiden. Jeg føler også selv presset stige når jeg ser mine venner og veninder få højere karakter end mig selv. Men er gymnasiet ikke andet end høje karakter og pres fra omverdenen? Jeg har tit undret mig over hvordan de kan have overskud og tid til at knokle som gale i skolen, samtidig med at de tager til fester og har det sjovt.

Her den anden dag læste jeg en artikel som satte en masse tanker i gang hos mig. Den gjorde mig glad men samtidig også sur og irriteret.

Det var en artikel der handlede om en dreng, der altid har fået tårnhøje karakter. Han har klaret sig exceptionelt godt i skolen med 12-taller og ros fra lærerne. Han fik 12-taller på stribe, men lærte aldrig at score damer og have det sjovt. Efter gymnasiet har han så et sabbatår. Han begynder at feste, tage i byen, score piger og få nye venner. Han indser nu at han har mistet en stor del af det, der faktisk hører til at gå gymnasiet. Hans venner har lært at score damer og fået sociale kompetencer, mens han har fået 12-taller på stribe.

Men hvad var så det fedeste? Er det fedest at få 12-taller på stribe eller få sociale kompetencer, score damer og drikker sig fuld på en torsdag?

I artiklen siger han, at han gerne ville bytte alt den ros og anerkendelse han fik for sine gode karakter, med det de andre fra hans klasse, havde fået med i bagagen. Gymnasiet handler nemlig ikke kun om 12-taller og anerkendelse fra lærende, det handler om at udvikle sig, både fagligt og socialt.

Artiklen fik mig til at tænke over hvordan jeg skal forholde mig til det, at gå i gymnasiet. 

Man bliver påvirket af sin omgangskreds til hvordan man griber gymnasiet an. Men jeg har valgt, at selvom nogle af mine venner og veninder kæmper hårdt for både at få skyhøje karakter og være en del af de sociale, vil jeg fokusere på at få den bedste tid på gymnasiet. Jeg vil tage det en dag af gangen. Det er okay ikke at få 10 og 12 i alt (hvilken jeg overhovedet heller ikke gør) og det er okay at man ikke altid er den perfekte pige, der kan passe alle sine venner og sig selv.

Jeg siger ikke at jeg ikke vil lave mine lektier eller jeg ikke vil tage skolen seriøst. Det eneste jeg siger er bare at jeg har besluttet mig for, at være ligeglad med om jeg for 12 i alle mine fag eller ej. Jeg vil hundrede gange hellere have de 3 sjoveste og bedste år i mit liv, end jeg vil have travlt med at skulle opnå alt muligt hele tiden.

Gymnasiet handler om at man udvikler sig, både fagligt og socialt. Det handler om at få sociale kompetencer og blive klar til livet på den anden side af 3.g. Men de 12-tals piger og drenge, som desperat prøver at opnå alt muligt hele tiden, de spilder 3 gode år med udfordringer og en masse sjov. Eftersom det er blevet nemmere at score 12-taller, er der flere og flere der ikke bliver tilfredse med deres 12-tal.

Jeg synes vi skal være mere opmærksomme på hvad vi forventer af os selv. Hvis vi hele tiden går og tænker på om vi er gode nok og på hvad vi skal opnå for at være den bedste, så glemmer vi at være i det, det hele handler om lige nu, nemlig gymnasiet og det at være ung og blive klar til det, der kommer til at ske på den anden side af 3.g….

- Nicoline 

Almen studieforberedelse

Vi har før arbejdet med både NV og AP, som begge er mere konkrete og begge går inden for et specifikt emne. I AT-forløbet arbejder vi med forskellige metoder inden for to givne hovedfag. Ud fra vores forståelse for de tre faglige hovedområder, som er humaniora, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige, skal vi bruge den viden, som vi har fået fra fagene til at belyse et emne og en problemstilling på. Til slut i forløbet afleveres en synopsis.

Dette AT-forløb var vores første ud af syv, hvor den sidste er en mundtlig eksamen. Ved dette første forløb, har vi langsomt opbygget en forståelse for AT-forløbets arbejdsform og vi bliver gradvist gjort klar til den mundtlige eksamen.

Vores to hovedfag i dette første forløb var historie og dansk, hvor de to overordnede emner enten var industrialiseringen eller sædlighedsfejden i 1800-tallet. For at få større indblik i de to emner, var vi på ekskursion, hvor vi besøgte kvindemuseet. Det var som, at blive bragt tilbage til 1800-tallet da vi trådte ind i den gamle sal på kvindemuseet. Loftet var malet med smukke motiver, og væggene fyldt med gammeldags mønstre. Besøget gav en god indgangsvinkel til arbejdet med de to overordnede emner.

På trods af, at jeg flere gange blev forvirret over hvad det færdige produkt skulle resultere i, endte vi med en synopsis, som jeg var tilfreds med. Jeg følte især, at det var træning i gruppearbejde, som var en central del af opgaven. Jeg syntes, at jeg lærte dem, jeg var i gruppe med bedre at kende, da vi var sat sammen i konstellationer på tværs af klassen. Det var godt at gruppen fik lov til at arbejde selvstændigt med opgaven, og at vi selv kunne vælge, hvordan vi ville disponere vores tid. Da vi ikke behøvede at blive på skolen for at lave synopsen, kunne vi arbejde hjemme hos hinanden, hvilket gav et tættere bånd i gruppen.

At skulle have seks AT-forløb, inden det endelige og afgørende AT-forløb i 3. G, lyder måske af meget. Da man har sat fag sammen tværfagligt i de forskellige forløb, er det egentlig en god mulighed for at få prøvet forløbet af. På den måde føler jeg mig også mere sikker når det virkelig gælder. Vi tager selvfølgelig forløbet meget mere alvorligt første gang, da vi trods alt er nybegyndere og lige skal lære at opstille en synopsis. Denne gang var jeg dog generelt mere fokuseret på at finde ud af hvordan synopsen skulle opbygges, hvilke elementer den skulle indeholde og hvad der i det store hele ville være gode ingredienser i den perfekte synopsis. Alt dette gjorde, at jeg forhåbentlig kan skrive den bedre næste gang, da jeg nu har fået erfaring. Samtidig bliver forventningerne til os bliver større, jo længere vi kommer i uddannelsen.

Idéen med at to fag bliver sat sammen er nyt for mig, men jeg synes det er interessant, at kombinere flere fag når man arbejder med et emne, da det giver flere angrebsvinkler. Det giver mig også et mere nuanceret indtryk af, hvad man kan bruge fagene til, og hvordan man på kryds og tværs sammensætter de to fag.

Vi har nu som klasse afsluttet et ud af de syv AT-forløb, der følger de kommende tre år. Hvis samarbejdet og strukturen bliver lige så god som i dette første forløb, kommer vi sandsynligvis nemt igennem de fremtidige udfordringer vi som klasse vil få, især fordi alle i klassen kan arbejde sammen, udvikle sig og gøre sit bedste.

Marie

Ud af huset

Af og til tager lærerne sine elever med ud af klasselokalet, for at give dem en anderledes lektion og med et håb om, at de kommer til at lære mere. I sidste uge var vi med vores historielærer rundt i Aarhus for at lære om hvordan arbejdsklassen og antallet af personer i husene, har ændret sig siden 1901 til i dag. Vi var delt op i grupper og havde fået et hus hver, som vi skulle fremlægge for de andre i klassen, men er det optimalt at holde time udenfor? Det er forskelligt fra person til person, men for mig er det lidt begge dele, for når man får en oplevelse ud af det, kan man nemmere huske tilbage på hvad der sket og muligvis også, hvad man har lært. Jeg kan for eksempel huske en del om det hus, jeg selv skulle fremlægge om, men da jeg skulle høre de andres fremlæggelser, var der enten en bil eller et tog der larmede, og hvis jeg stod bagerst, kunne jeg hverken høre eller se noget. Det er disse forstyrrende elementer, der gør ens indlæring forringet. Alligevel skulle man tro, at en gruppe 17-18 årige unge vil kunne opføre sig stille og roligt, når deres lærer tog dem med på tur, men ofte bliver der snakket mere end sædvanligt, ellers er de optaget af noget andet. Da vi var på stenomuseet, blev vi alle 6 år yngre og rendte rundt og prøvede en falsk gravid-mave, og vi gemte os i en stor stof-livmoder. Jeg siger ikke, at vi slet ikke lærer noget, men det handler nok mere om, at hvis emnet interesserer én, eller hvis man slet ikke kan se pointen i, hvad vi skal bruge viden til, så vælger man at enten fokusere eller tage chancen for en lettere afslappet time. Jeg ved ikke, om motivation for at lære bliver svækket eller forstærket, men det gør timen mere interessant og det er en anden måde at lære på. Da det er forskelligt, hvordan man lærer bedst, synes jeg det er godt, at lærerne bruger forskellige metoder i deres timer, så de kan få alle deres elever med fagligt. Jeg husker tydeligt, da jeg var lille og man skulle på udflugt med børnehaven. Følelsen af at komme væk fra de vante rammer og prøve noget nyt fik altid glæden frem i mig. Den samme følelse står jeg stadig med i dag, og jeg glæder mig som et lille barn, hver gang der står på skemaet, at timen foregår ude af huset. Man får en pause fra hverdagens skoleliv og de sædvanlige opgaver, som man laver i klasselokalet. Når dagen så er gået, kan man se tilbage på en spændende oplevelse og et nyt minde med både klassekammerater og lærere.

Line

Skolefesten/sold

Skolefesten/sold

Jeg tænker tilbage på selve skolefesten som en sjov og kreativ måde at komme klassen mere ved, men også bare andre klasser. Skolefesten gik ud på at alle klasser skulle finde sig et tema som kunne fungere udklædnings og pyntningsmæssigt. Der var mange sjov og geniale bud på et godt fuldført tema, der var Gatsby, afterski, bondegård, star wars og meget meget andet.  

Selve skolefesten startede med at vi samles i de tildelte klasser for at nyde hinandens selskab og den pynt der fyldte fra gulv til loft. Der blev serveret øl og pizza som betød stor fællesspisning med fis og ballade. Vi fik hygget med de vildt flot udklædte lærer og med hinanden. Men jeg ærgrer mig godt nok over da dommerne til skolefesten kom ind, de skulle bedømme vores lokale og en forestilling som ville blive udvalgt senere som den bedste, men da de så endelig kom ind, var der ingen i klassen, men jeg er ret stolt over dem som så var tilstede som gjorde sit bedste for at få det bedste med på den video der skulle tages, det var desværre ikke nok, men vi havde det alt for sjov til at det var noget vi bagefter gik og mugede over.   

Jeg tænker dog også tilbage på den aften som en presset og lidt små stressende aften. Da jeg fornyelig kom med i Marselisborg festudvalgsbestyrelse hvilket indebære at man skulle stå i garderoben for at tag imod alle de lettere berusedes jakker og gang på gang forklar hvor taskerne skulle være. Vi skulle også passe baren, hvilket indlysende nok indebær at stænke øl og cider op til det festglade elever. Hvis jeg skulle vælge imellem de to steder hvor man kunne have vagt ville jeg nok synes bedst om at være i baren hele aften, men alligevel var det nu også meget hyggeligt i garderoben. Snakken kørte derud ad med de andre elever og man fik da også et grin eller to af deres fulde adfærd, men hvis man sammenligner garderoben med baren er der en del gode og dårlige ting, deriblandt hvis folk var blevet godt fulde og skulle op og have en ny øl og det måske ikke gik så hurtigt som de havde forventet kunne man godt få en meget negativ kommentar eller en personlig henvendelse. Men jeg må sige at det var noget af en mærkelig oplevelse at se festen fra den anden side, altså være den ædru der skulle holde øje med folk og kunne tag imod folks ting. Man så op til flere der havde fået lidt for meget indenbords som resulterede i at der kom opkast, som der selvfølgelig skulle tørres op og rengøres, ad. Men alt i alt var det nu ret hyggeligt.

Mønne