Gymnasiet handler ikke kun om 12-taller
Man læser tit om
12-tals pigerne der går ned med stress og depression, fordi de har for høje
forventninger til sig selv. Man hører ofte om piger og drenge, der får
12-taller gang på gang, men stadig ikke helt er tilfredse. Man ved at alle
gerne vil have gode karakter, så de kan blive lige hvad de har lyst til, i
fremtiden. Jeg føler også selv presset stige når jeg ser mine venner og
veninder få højere karakter end mig selv. Men er gymnasiet ikke andet end høje
karakter og pres fra omverdenen? Jeg har tit undret mig over hvordan de kan
have overskud og tid til at knokle som gale i skolen, samtidig med at de tager
til fester og har det sjovt.
Her den anden
dag læste jeg en artikel som satte en masse tanker i gang hos mig. Den gjorde
mig glad men samtidig også sur og irriteret.
Det var en
artikel der handlede om en dreng, der altid har fået tårnhøje karakter. Han
har klaret sig exceptionelt godt i skolen med 12-taller og ros fra lærerne. Han
fik 12-taller på stribe, men lærte aldrig at score damer og have det sjovt.
Efter gymnasiet har han så et sabbatår. Han begynder at feste, tage i byen, score
piger og få nye venner. Han indser nu at han har mistet en stor del af det, der
faktisk hører til at gå gymnasiet. Hans venner har lært at score damer og fået
sociale kompetencer, mens han har fået 12-taller på stribe.
Men hvad var så
det fedeste? Er det fedest at få 12-taller på stribe eller få sociale
kompetencer, score damer og drikker sig fuld på en torsdag?
I artiklen siger
han, at han gerne ville bytte alt den ros og anerkendelse han fik for sine gode
karakter, med det de andre fra hans klasse, havde fået med i bagagen.
Gymnasiet handler nemlig ikke kun om 12-taller og anerkendelse fra lærende, det
handler om at udvikle sig, både fagligt og socialt.
Artiklen fik mig
til at tænke over hvordan jeg skal forholde mig til det, at gå i gymnasiet.
Man bliver
påvirket af sin omgangskreds til hvordan man griber gymnasiet an. Men jeg har
valgt, at selvom nogle af mine venner og veninder kæmper hårdt for både at få
skyhøje karakter og være en del af de sociale, vil jeg fokusere på at få den
bedste tid på gymnasiet. Jeg vil tage det en dag af gangen. Det er okay ikke at
få 10 og 12 i alt (hvilken jeg overhovedet heller ikke gør) og det er okay at
man ikke altid er den perfekte pige, der kan passe alle sine venner og sig
selv.
Jeg siger ikke
at jeg ikke vil lave mine lektier eller jeg ikke vil tage skolen seriøst. Det
eneste jeg siger er bare at jeg har besluttet mig for, at være ligeglad med om
jeg for 12 i alle mine fag eller ej. Jeg vil hundrede gange hellere have de 3
sjoveste og bedste år i mit liv, end jeg vil have travlt med at skulle opnå alt
muligt hele tiden.
Gymnasiet
handler om at man udvikler sig, både fagligt og socialt. Det handler om at få
sociale kompetencer og blive klar til livet på den anden side af 3.g. Men de
12-tals piger og drenge, som desperat prøver at opnå alt muligt hele tiden, de
spilder 3 gode år med udfordringer og en masse sjov. Eftersom det er blevet
nemmere at score 12-taller, er der flere og flere der ikke bliver tilfredse med
deres 12-tal.
Jeg synes vi
skal være mere opmærksomme på hvad vi forventer af os selv. Hvis vi hele tiden
går og tænker på om vi er gode nok og på hvad vi skal opnå for at være den
bedste, så glemmer vi at være i det, det hele handler om lige nu, nemlig
gymnasiet og det at være ung og blive klar til det, der kommer til at ske på den
anden side af 3.g….
- Nicoline
Ingen kommentarer:
Send en kommentar