Gymnasiet handler ikke kun om 12-taller

Gymnasiet handler ikke kun om 12-taller

Man læser tit om 12-tals pigerne der går ned med stress og depression, fordi de har for høje forventninger til sig selv. Man hører ofte om piger og drenge, der får 12-taller gang på gang, men stadig ikke helt er tilfredse. Man ved at alle gerne vil have gode karakter, så de kan blive lige hvad de har lyst til, i fremtiden. Jeg føler også selv presset stige når jeg ser mine venner og veninder få højere karakter end mig selv. Men er gymnasiet ikke andet end høje karakter og pres fra omverdenen? Jeg har tit undret mig over hvordan de kan have overskud og tid til at knokle som gale i skolen, samtidig med at de tager til fester og har det sjovt.

Her den anden dag læste jeg en artikel som satte en masse tanker i gang hos mig. Den gjorde mig glad men samtidig også sur og irriteret.

Det var en artikel der handlede om en dreng, der altid har fået tårnhøje karakter. Han har klaret sig exceptionelt godt i skolen med 12-taller og ros fra lærerne. Han fik 12-taller på stribe, men lærte aldrig at score damer og have det sjovt. Efter gymnasiet har han så et sabbatår. Han begynder at feste, tage i byen, score piger og få nye venner. Han indser nu at han har mistet en stor del af det, der faktisk hører til at gå gymnasiet. Hans venner har lært at score damer og fået sociale kompetencer, mens han har fået 12-taller på stribe.

Men hvad var så det fedeste? Er det fedest at få 12-taller på stribe eller få sociale kompetencer, score damer og drikker sig fuld på en torsdag?

I artiklen siger han, at han gerne ville bytte alt den ros og anerkendelse han fik for sine gode karakter, med det de andre fra hans klasse, havde fået med i bagagen. Gymnasiet handler nemlig ikke kun om 12-taller og anerkendelse fra lærende, det handler om at udvikle sig, både fagligt og socialt.

Artiklen fik mig til at tænke over hvordan jeg skal forholde mig til det, at gå i gymnasiet. 

Man bliver påvirket af sin omgangskreds til hvordan man griber gymnasiet an. Men jeg har valgt, at selvom nogle af mine venner og veninder kæmper hårdt for både at få skyhøje karakter og være en del af de sociale, vil jeg fokusere på at få den bedste tid på gymnasiet. Jeg vil tage det en dag af gangen. Det er okay ikke at få 10 og 12 i alt (hvilken jeg overhovedet heller ikke gør) og det er okay at man ikke altid er den perfekte pige, der kan passe alle sine venner og sig selv.

Jeg siger ikke at jeg ikke vil lave mine lektier eller jeg ikke vil tage skolen seriøst. Det eneste jeg siger er bare at jeg har besluttet mig for, at være ligeglad med om jeg for 12 i alle mine fag eller ej. Jeg vil hundrede gange hellere have de 3 sjoveste og bedste år i mit liv, end jeg vil have travlt med at skulle opnå alt muligt hele tiden.

Gymnasiet handler om at man udvikler sig, både fagligt og socialt. Det handler om at få sociale kompetencer og blive klar til livet på den anden side af 3.g. Men de 12-tals piger og drenge, som desperat prøver at opnå alt muligt hele tiden, de spilder 3 gode år med udfordringer og en masse sjov. Eftersom det er blevet nemmere at score 12-taller, er der flere og flere der ikke bliver tilfredse med deres 12-tal.

Jeg synes vi skal være mere opmærksomme på hvad vi forventer af os selv. Hvis vi hele tiden går og tænker på om vi er gode nok og på hvad vi skal opnå for at være den bedste, så glemmer vi at være i det, det hele handler om lige nu, nemlig gymnasiet og det at være ung og blive klar til det, der kommer til at ske på den anden side af 3.g….

- Nicoline