Blog – vennekredse
Det er altid lidt specielt at starte i en ny klasse. Det er
ikke altid, man lige klinger med hinanden i starten og måske tænker man, at dem
man er startet i klasse med egentlig ikke virker særlig interessante. Det jeg
har lært fra de gange jeg har startet i en ny klasse er, at man aldrig skal
dømme folk på forhånd. Vi kommer alle sammen til det engang imellem, og når man
gør, kommer man ofte hurtigt til at indse, at det var en fejl. For når man
bruger så mange timer sammen med nogle bestemte mennesker, finder man hurtigt
ud af, at man rent faktisk har nogle ting tilfælles. Det har jeg i hvert fald
oplevet flere gange. Jeg føler, at næsten ligegyldigt hvilken gruppe mennesker
man bliver slynget ind i, finder man nogle der faktisk er værd at holde fast i.
Man finder også lynhurtigt ud af, hvem der ikke siger en så meget. Det man skal
passe på med, er at overbevise sig selv om, at der ikke er nogle der er værd at
lære at kende.
Men hvad gør man
med de venner man havde i forvejen, når en ny vennekreds bliver skabt? Jeg
synes det kan være svært, at holde overblik over hvad der foregår i de
forskellige vennekredse. Nogle gange er der et bestemt ord eller udtryk, der
bare er super sjovt iblandt nogle venner, men som er totalt yt blandt nogle
andre venner. Det kan også være lidt specielt, at se en af sine normalt
udadvendte og selvsikre venner blive en helt anden person blandt andre. Og hvad
gør man, hvis vennerne fra den ene vennekreds ikke bryder sig om de venner du
har i en anden vennekreds? Jeg har ikke selv været i sådan en situation før,
men jeg tænker da, at det helt bestemt er et muligt scenarie. Jeg kunne
forestille mig, at det ville føre til et slags dobbeltliv. Det går jo ikke, så
nogle gange bliver man nødt til droppe nogle venner, for at have det godt.
Der er altid venner der bliver erstattet af
nye venner. Om det er fordi det ikke kan fungere rent praktisk, om i har ændret
jer som person eller om i har gjort noget utilgiveligt. Lige meget hvad, er der
altid venner man skal sige farvel til og venner man skal byde velkomne. Jeg
synes det vigtigste er, at ens venner gør en glad. Det er også vigtigt, at der
er et venligt miljø i vennekredsene. Nogen gange kan folk være nedladende over
for hinanden, selvom det ikke engang er det de har lyst til. Nogle gange
udvikler miljøet sig bare på sådan en måde, at det bliver naturligt at være
f.eks. nedgørende og mærkeligt ikke at være det.
Christian Holvad
Deep af
SvarSlet