mandag den 11. januar 2016

Operation Dagsværk


OD dag



OD dagen – dagen man donere sin tid, til at arbejde for et godt formål. Ligesom så mange andre hjælpeprogrammer og organisationer, samler man penge ind til et godt formål. OD dag adskiller sig dog lidt fra alle de andre velgørenhedsprogrammer. OD dag er kun forbeholdt gymnasier rundt om i Danmark, og arrangeres af unge fra de forskellige gymnasier. I år var jeg selv lidt inde i billedet, omkring OD dag, og var derfor også med til at lokke folk til. Det havde jeg egentligt ikke set som nogen stor og uoverskuelig opgave, som det dog i sidste ende var. Der var hele tiden problemer med at finde elever nok, og samtidig beholde de i forvejen tilmeldte. Mange skrev sig på, når vi var rundt i klasserne, og meldte sig hurtigt fra igen. Hver dag op til OD dagen, fik hele OD rådet og jeg beskeder fra elever, som ville meldes af. Et problem som varede helt hen til aftenen inden OD dag, hvor jeg fik den sidste besked, fra en elev der ville meldes fra. Der sad jeg aften før OD dag, og skulle melde endnu en elev fra. En procedure jeg efterhånden havde indøvet på rygraden, faktisk mere end at tilmelde en elev.



Dagende op til OD dag havde været fyldt med til- og afmeldinger af elever. Nu var OD dag så overstået, og man havde været ude at tjene penge ind til årets OD land. I år var det Somaliland, som for nyligt havde løsrevet sig fra Somalien. Af mange årsager er tilværelsen for unge i Somaliland ikke nem, og de var derfor et oplagt valg. En af de mange grunde til at man skulle give en hånd med, var at hjælpe dem med et bedre uddannelsessystem. Hjælpe dem med at gøre landets fremtidige arvtagere klogere og bedre rustet end deres forfædre. En glimrende årsag til at hjælpe folket i Somaliland, med at opbygge en bedre fremtid for de unge. Derfor kommer det også meget bag på mig, at folk ikke aflevere de penge, de har været ude og tjene til dette godtgørende formål. Endda helt hen til nu, er alle penge ikke blevet afleveret. Når man så tager i mente, at vi unge herhjemme i Danmark rent faktisk har en stemme. At vores uddannelsessystem fungere fortrinligt, taget Somaliland i betragtning, er det altså utroligt, at de penge ikke bliver afleveret. Det er penge der skulle være blevet brugt, til at opbygge et nyt land. Til at gøre de unge klogere, og give de unge en stemme. Et land hvor de unge lige nu, ikke har et ord at skulle have sagt. Det skal ændres, og derfor er det vigtigt at de får støtten fra os.



Ib

Ingen kommentarer:

Send en kommentar