Den første prøvelse i gymnasiet

Mange har nok været til en eksamen før, og mange kender nok til de følelser man har forinden. Inden man træder igennem døren og giver hånden til læreren og censor, kører der vildt mange forskellige følelser igennem din krop. Den største er dog nervøsitet.

Eller ja, det kommer jo an på personen. Men de fleste vil nok give mig ret i, at før en eksamen, får man lidt svedigere håndflader, en lidt mindre appetit og en krop der har det med at ryste af sig selv. Til gengæld vil man også gerne overbevise sig selv om, at det nok skal gå, samt at man intet har at være nervøs over. Om det hjælper er nok forskelligt for person til person, men i tirsdags tror jeg faktisk at adrenalinkicket hjalp.

Det er selvfølgelig AP eksamen, eller Almen Sprogforståelse Eksamen som det jo rent faktisk hedder, jeg refererer til.  Den der eksamen som stort set handler om ord, sætninger og latin.  Den eksamen alle 1.g’er på Marselisborg Gymnasium har frygtet den seneste uge. Nogle har valgt at bruge tiden på at læse op, hvorimod andre har valgt at følge udtrykket ’Take it as it comes’ med stor dedikation.

Men nu sidder du så uden for rummet og venter på, at det bliver din tur til at springe ud som ægte gymnasieelev. Sammen med eleven, der skal ind efter dig, sidder I og snakker om hvor nervøse I er. Er det så smart? Nej, det er det ikke! Det eneste man stort set får ud af det, er at man bare bliver endnu mere nervøs. Men som noget positivt indser man også, at man ikke er den eneste med den følelse.

Vi springer tyve minutter frem i tiden, og du sidder nu inde ved bordet over for lærerne. Det er her hvor alles eksamenshistorier går vidt forskellige veje. Jeg kan derfor ikke beskrive en normal eksamen for jer.

En ting min far ofte siger, når samtalen drejer om eksaminer, er; ”Hvis du bliver stillet spørgsmål, som du ikke kan svare på, ved du at det går godt”. Det gælder så bare lige om at få svaret rigtigt på de spørgsmål. Det er nemlig her, du får muligheden for at brillerer og få den store gevinst – den høje karakter.

Enten går man derfra med en undren over, hvorfor man var så nervøs, eller så går man derfra med en lettelse over at karakteren ikke kommer med i gennemsnittet. Uanset hvad er den første eksamen nu ovre og du er et skridt nærmere studenterhuen.

Agnete Schou