Introaften

I tirsdags var jeg til introaften på Marselisborg Gymnasie. Introaften er en aften, hvor forældre og elver i 1.g. bliver budt velkommen og får en introduktion til hvordan de næste tre år forventes at skulle forløbe. Aftenen startede ud med at vores rektor Arvid Bech, holdt tale om hvordan det er, at gå på Marselisborg Gymnasie og hvad der forventes af eleverne. Derefter samledes min klasse 1.es og vores forældre sig i et af klasselokalerne på første sal. Da alle havde fundet sig tilrette, præsenterede læreteamet sig. Klassens læreteam består af: vores spansk lærer Aud, vores engelsk lærer Hanne og vores fysik/matematik lærer Hanne. Dernæst fortalte nogle af elevere, inklusiv mig,  om hvad vi havde fortaget os den første tid her på gymnasiet og om vores introtur. 

Tilsidst blev vi delt ud i grupper, hvor forældre og elever fik tildelt nogle spørgsmål, som vi så skulle diskutere. Spørgsmålene indebar meget om, den sociale atmosfære i klassen og om vores faglige kompetencer. En af forældrene i min gruppe nævnte, at Arvid gennem hele sin tale henvendte sig til forældrene, og spurgte os så hvor meget og hvornår vi synes forældrene skulle indblandes i vores skolegang og vores sociale liv på skolen. Dertil havde ingen af os elever i gruppen et konkret svar og det har derfor efterfølgende fået mig til at tænke. Hvornår er det for meget, og hvornår er det for lidt indblanding?

Fra folkeskolen kender vi forældreaftener, skole-hjem samtaler og masser af andre arrangementer hvor forældrene er indblandet. Her på gymnasiet er det helt anderledes. Forældrene ser kun hinanden (mere eller mindre) to gange i vores gymnasie tid: til introaftenen i 1.g og til dimissionen i 3.g. Jeg kommer fra en folkeskole hvor forældrene gerne ville indblande sig så snart, der var mulighed for det, hvilket nogle gange kunne tage overhånd efter min mening. For så handlede det mere om deres egne behov frem for elevernes. Derfor synes jeg personligt egentlig meget godt om ideen med, at vi er mere selvstændige og at vi selv bør tage ansvar for vores skolegang, men selvfølgelig skal forældrene træde ind med hensyn til hvis der er problemer både socialt og fagligt med barnet. Alle elever når på et eller andet tidspunkt at fylde 18 år i deres gymnasie tid, hvilket juridisk set vil sige at man er voksen. Min konklusion er, at man skal huske at skelne mellem det at blande sig og det at støtte op omkring ens barns uddannelse og de mulige udfordringer, der måtte være forbundet med det. Derfor mener jeg, at forældrene selvfølgelig skal blande sig hvis der opstår problemer både omkring det sociale og det faglige, men så heller ikke mere end nødvendigt!

Af Anna